Skanderborg Kulturhus Logo
KALENDER
Koncert
Foredrag
Ølsmagning
Stand Up
Teater
Musik
Børn
Opera
Udstillinger
Gratis arrangementer
INFORMATION
FACILITETER
FRIVILLIGGRUPPER
BIOGRAFEN
INDKØBSKURV

Kurven er tom!

0 varer i kurv 0 kr
PROGRAM
[PDF] Åbner
i nyt vindue

RABATKODE KULTURFORSYNINGEN
Indtast rabatkode herunder, inden du begynder at handle på siden.

Rabatkode :




Sikker online betaling med :

Dankort

Foredrag 6 arrangementer


Karen Thisted & Suzanne Bjerrehus 1. oktober kl. 19:00

Karen Thisted & Suzanne Bjerrehuus
FOREDRAG
'MORMORS BORDEL'
Tirsdag 1.10 2013 kl. 19.00
Karen Thisted & Suzanne Bjerrehuus
 
Suzanne og Karen har været venner i ca. 40 år, og i alle de år har de begge haft fingrene nede i alt, hvad der har interesseret dem af samfundsrelevante emner, de har rent ud sagt knoklet hele livet som debattører, journalister og forfattere- og politik og jura.
Mormors bordel!
Bedstemødre med slag i - mød to markante kvinder som aldrig har været bange for at sige deres mening højt og tydeligt. Journalisten Karen og juristen Suzanne har sammen skabt et tv-koncept hvor de er rygende uenige og med vægtige argumenter diskuterer alt mellem himmel og jord - bl.a. om mænd som køber sex skal kriminaliseres, om hash skal legaliseres. Hør, hvordan programmet opstod - om baggrunden for deres uenigheder og få et festligt og seriøst indlæg med debatter og anekdoter fra kvindernes liv og deres nye program Mormors vilde ungdom.
Suzanne Bjerrehuus, jurist, tv-vært og foredragsholder
Karen Thisted, journalist og foredragsholder
Foredraget er arrangeret af Skanderborg Debatforum ( AOF,FOF,LOF og Skanderborg Bibliotek)
Billetter kan købes på bibliotekerne i Skanderborg eller på www.Kulturhuset-skanderborg.dk
 Billetpris kr. 120 - nummererede pladser
 
 
Store Sal | Foredrag | Skanderborg Debatforum Bestil »


Mads Brügger 9. oktober kl. 19:30

Mads Brügger Nordkorea onsdag 9. oktober kl. 19.30

Med afsæt i sit arbejde med tv-serien og filmen Det Røde Kapel fortæller journalist og programchef Mads Brügger om Nordkoreas mørke og mærkelige verden - måske et af verdenshistoriens ondeste og mest gennemførte diktatur.

I 2006 lavede Mads Brügger dokumentarserien Det røde kapel (vist på DR2), hvor han tog til Nordkorea sammen med komikerne Simon Jul Jørgensen og Jacob Nossel under dække af at være en kommunistisk teaterinstruktør på turné med teatertruppen "Det røde kapel". De gav sig ud for at ville fremme kulturudvekslingen mellem Nordkorea og Danmark, men formålet var i virkeligheden at undersøge, hvordan det lukkede nordkoreanske samfund hjernevasker deres borgere. I 2009 vandt filmudgaven af "Det Røde Kapel" prisen for bedste nordiske dokumentar ved Nordisk Panorama i Reykjavik. Den 30. januar 2010 vandt Det røde kapel Sundance Film Festivals World Cinema Documentary Competition.

Mads Brügger er programchef på Radio 24syv. Han stod sammen med Mikael Bertelsen bag dokumentar-serien "Quatraro Mysteriet" på DR2. Mads Brügger er desuden vinder af Sundance Festivalens Store Jury pris for bedste udenlandske dokumentar i 2010. Han er forfatter til bøger om mordet på en Bandidos Rocker, Dagbladet Dagen og Tøndersagen.

Billetpris 125 kr.

Arrangør: Kulturhuset
Store Sal | Foredrag | Kulturhuset, Skb. Bestil »


Kim Leine 22. oktober kl. 19:30

Kim Leine Rasmussen Forfatteraften tirsdag 22/10 kl. 19.30

I 2012 udgav Kim Leine bogen "Profeterne i Evighedsfjorden", som er en historisk roman om profeterne Habakuk og Maria Magdalene. Den anmelderroste bog har bragt en masse hæder med sig. Således er Kim Leine blevet laurbærkranset af boghandlerne og hyldet af sine læsere for bogen. Han er løbet med både Weekendavisens og Politikens Litteraturpris, og forude venter måske Nordisk Råds Litteraturpris.

"Profeterne i Evighedsfjorden" er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795.

Kim Leine er født i Norge og kom til Danmark som 17-årig. Efter en uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i 15 år som sygeplejerske i Grønland. Han var aktiv medicinmisbruger i ca. 3 år og blev til sidst afskediget af samme grund. I 2004 vendte han tilbage til Danmark, hvor han i 2007 debuterede som forfatter med erindringsromanen Kalak.

Billetpris 100 kr.

Arrangør: Skanderborg Bibliotek og Kulturhuset

Store Sal | Foredrag | Kulturhuset og Skanderborg Bibliotek Bestil »


Christian Alvad 23. oktober kl. 19:30

ULVEN, MYTER OG VIRKELIGHED
EN FORTÆLLING OM ULVEN SOM EN DEL AF MENNESKETS BEVIDSTHED 
– I ORD, BILLEDER, FILM OG MUSIK.

Da medierne d.10. febr. og igen d.12. marts 2013  fortalte om observationen af en ulv i området omkring Bryrup v. Silkeborg – begge gange kun et par km. fra Alvads bopæl – blev en cirkel sluttet.
Christian Alvad har i årtier beskæftiget sig med ulven, både som art og som en allesteds nærværende del af den menneskelige bevidsthed.

Det har resulteret i flere rejser til Alaska, Canada og det nordvestlige USA, og en lang række  udgivelser af musik, Tv-produktioner mm. hvor temaet har kredset omkring ulven. Både nøgternt set som arten Canis Lupus, men også gennem ulvens eksistens som et spejlbillede af menneskelige følelser som had, tilbedelse, overtro og religion, udtrykt i billeder, litteratur og musik.
Foredraget præsenterer aktuel viden omkring ulvens habitat, socialitet og adfærd, baseret på bl.a E. Zimen og D. Mechs observationer. Foredraget kommer blandt mange aspekter desuden ind på:
Lupophobia: angst og overtro forbundet med ulven: Fra Biblen og Æsops fabler over folklore til Disney og horrorfilm, varulve, ulvebørn, ulven som metafor i politik, krig og terror.
Lupicide: udryddelsen af ulven, sådan som det er foregået kloden rundt. Baggrunde og hændelser.
Lupophilia: Ulvens spirituelle rolle i indfødte kulturer og samfund, samt i den vestlige civilisation. Fra den Alaskiske Tlingit-stamme , over Romulus og Remus, R. Kipling, Baden Powels spejdere, Hollywood til New Age.
Ulvens tilbagevenden: Reaktion og polemik. I den aktuelle debat– nu også herhjemme – opstår igen den historiske sammenblanding af myter og virkelighed.

Foredraget inddrager billeder, filmklip og musik.
I forbindelse med foredraget oprettes ligeledes inden sommer 2013 en webside: www.ulveinfo.dk  med relevante links og informationer.

Billetpris: kr. 75,00

 

Store Sal | Foredrag | Skanderborg Debatforum Bestil »


Helle Birkholm-Buch 7. november kl. 19:00






Foredrag med


Helle Birkholm-Buch



Konflikter med og mellem børn – lær at løse dem


På dette 2 times foredrag stiller cand.psych. Helle Birkholm-Buch spørgsmålstegn ved vores traditionelle syn på konflikter og stiller bl.a. spørgsmålet; "Hvordan kan vi bruge konflikter til at styrke vores forhold til vores børn?"


Vi taler om, hvad konflikter egentlig er, hvorfor og hvornår de opstår, samt om hvilken betydningen vores håndtering af konflikterne har for barnets personlige udvikling af bl.a. selvværd og selvtillid. Hvordan påvirker børns indbyrdes konflikter deres venskab eller søskendeforhold? Hvornår og hvordan skal vi blande os, og hvornår skal vi ikke? Hvordan kan vores håndtering af børnenes konflikter styrke deres indbyrdes forhold på længere sigt? Hvordan lærer vi børnene at tackle deres konflikter selv? Og hvordan kan vi hjælpe børnene med at blive bedre til at tage hensyn til hinanden og evt. reducere antallet af konflikter - eller i det mindste gøre konflikterne mere konstruktive?


Udgangspunktet er anerkendende konflikthåndtering, dvs. at gøre begge parter i konflikten til vindere. Men vi taler også om det nyeste inden for konflikthåndtering, nemlig "narrativ mediation". Narrativ betyder fortælling, og konflikthåndtering tager her udgangspunkt i at opløse konflikterne frem for at løse det problem, som har skabt konflikten.


Foredraget henvender sig til forældre med børn i alle aldre - men også til fagfolk, der arbejder med børn!


Om Helle Birkholm-Buch


- er familieterapeut, psykolog og foredragsholder og arbejder med individuel-, par- og familie-terapi. Helle har holdt foredrag om børn og familieliv i 8 år, hun er medlem af VIP-gruppen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø og har været ekstern vejleder på pædagogseminariet. Derudover har Helle vundet en pris på den Internationale Kongres for Tvillingeforskning og er redaktør på www.flerlinger.info. Hver lørdag har Helle en brevkasse i Ekstra Bladet, og så barsler hun med en bogudgivelse i 2012/13.




Sløngelsalen | Foredrag | Skanderborg Debatforum Bestil »


Erling Jepsen 11. november kl. 19:30

Erling Jepsen Forfatteraften mandag 11/11 kl. 19.30

I 2013 udkom bogen Den sønderjyske farm, som er en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins. Bogen handler først og fremmest om en dreng, som klarer skærene ved at forlægge sit behov for ømhed til en miniverden, hvor der er adgang forbudt for upålidelige voksne. Politikens litteraturanmelder skrev om Erlings Jepsens seneste bog: Efter at have læst om så mange fortrædeligheder i de foregående romaner om den plagede familie i Gram, er det befriende, at smerten i tragediens tredje del trods alt må vige for livsmod og eventyrlyst, og at den voksne fortæller ender med at få bundet så fin en sløjfe på gamle venskabsbånd.

Erling Jepsen fortæller i sine foredrag om sit forfatterskab og om bevæggrundene og historierne bag de personer og fortællinger, der kendetegner hans litterære virke. Som skønlitterær forfatter forholder Erling Jepsen sig med satirisk lune til sin sønderjyske barndom. Han har skrevet romanerne Ingen grund til overdramatisering (1999), Kunsten at græde i kor (2002, filmatiseret 2007), Frygtelig lykkelig (2004, filmatiseret 2008), Med venlig deltagelse (2006), Biroller (2009, filmatiseret 2012 som Undskyld jeg forstyrrer) og Den sønderjyske farm (2013, Gyldendal).

Billetpris 100 kr.

Arrangør: Skanderborg Bibliotek og Kulturhuset



 

Store Sal | Foredrag | Kulturhuset og Skanderborg Bibliotek Bestil »





Kulturhuset Skanderborg
Parkvej 10
8660 Skanderborg
Kulturhusets billettelefon:
8794 2970
Biografens billettelefon:
8651 1160
Kulturhusets administration:
8794 2972
E-mail: info@kulturhuset-skanderborg.dk
www.kulturhuset-skanderborg.dk
CVR: 20671572


OPSLAGSTAVLE
SOMMERFERIE-DRAMA: Teaterskole for de 8-12 årige d. 5-8. august med instruktør Sille Berthelsen fra Komediehuset. Prisen for at deltage er 200 kr. Tilmelding: send en mail til linda@kulturhuset-skanderborg.dk med navn, alder og tlf.
Meld dig ind!: Støt Kulturhuset, det koster kun 100,- kr. om året. Send en mail til linda@kulturhuset-skanderborg.dk eller ring på 87942972.

GRATIS 21. juni kl. 19:00
Bal på Torvet


UDSTILLING 17. jun kl. 17:00
Ginette Wien og Lisbeth Graae


Hovedsponsor:
Vis alle sponsorer

Oplevelser, Kultur, Film, Musik og Teater i Skanderborg.

© 2010 Kulturhuset Skanderborg • Denne side er udarbejdet af FakturaService.dk - en del af Level One A/S • Grafik af Møllers Grafisk Tegnestue ApS